Trailer stik

Trailer stik synsfri sammenkobling (ISO Standard 1724-1975).
Ja, tro det eller ej, Færdselsstyrelsen som er under Transportministeriet (www.trm.dk) bestemmer bl.a. hvordan forbindelserne skal være i stik til en ganske almindelig trailer.
Færdselsstyrelsen har nogle Detailforskrifter for Køretøjer her i er der bl.a. Køretøj til synsfri sammenkobling som i daglig tale kaldes trailer stik.
Nedenstående er taget fra Detailforskrifter for Køretøjer 2007, altså kilde Færdselsstyrelsen :
Køretøj til synsfri sammenkobling
Bil til synsfri sammenkobling med påhængskøretøj med tilladt totalvægt på højst 3.500 kg skal være forsynet med 12 V strømforsyning til et tilkoblet påhængskøretøj.
Forbindelsen kan være et 7-polet stik beregnet for 12 V (ø 36 mm) og med de elektriske ledninger forbundet på følgende måde (ISO Standard 1724-1975):

Auto trailer stik 7 polet

Figuren viser forbindelsernes placering i stikdåsen.

  1. Til følgende lygter til signalgivning på påhængskøretøjets venstre del : a) bagblinklygte b) sideblinklygte 1. c) forblinklygte
  2. Ledig. Hvis pos. 2 anvendes, skal forbindelsen på det trækkende køretøj være forsynet med en separat afbryder.
  3. Stel.
  4. Til følgende lygter til signalgivning på påhængskøretøjets højre del : a) bagblinklygte b) sideblinklygte c) forblinklygte
  5. Til følgende lygter til markering på påhængskøretøjets højre del : a) baglygte b) positionslygte c) markeringslygte d) nummerpladelygte
  6. Stoplygter
  7. Til følgende lygter til markering på påhængskøretøjets venstre del : a) baglygte b) positionslygte c) markeringslygte d) nummerpladelygte

Nedenstående er hvad jeg har fundet frem til på flere forskellige hjemmesider og må tages med forbehold.

Auto trailer stik 7 polet lednings farver

Print venlig udgave af ovenstående i PDF format (åbnes i nyt vindue).